Svane: Dem har I allerede, Flemming
»Vi har fra branchens side i årevis sendt masser af gode eksempler på køre-hviletidsdomme, der er ude af proportion, ind til politikerne på Christiansborg og til ministerierne,« sagde Michael Svane, direktør i DI Transport, i går i en paneldebat på messen Transport 2011 i Herning.
Replikken faldt som svar til formand for Trafikudvalget Flemming Damgaard Larsen (V), der efterlyste materiale, som politikerne kunne studere og handle ud fra.
»Så derfor har Flemming et rigtig godt grundlag til at få gjort noget ved det her – før et valg,« sagde Michael Svane.
[add:38]