DTL-regionsvinder findes hos Scania i Vejle
»Vær med til at kåre Årets Transportvirksomhed 2011«, lyder opfordringen fra DTL.
11. april kl. 18 har DTL-medlemmer i Region Syd således mulighed for at kåre deres lokale kandidat til den landsdækkende konkurrence, hvor den endelige vinder i år kåres på DTLs generalforsamling 7. maj i Aalborg.
DTL Region Syds kandidat findes 11. april hos Scania Biler A/S, Frostvej 3 ved DTC lige nord for Vejle.
Alle DTL-medlemmer, der møder op, har mulighed for at vinde en forlænget weekend til London med partner fra 28. til 30. maj 2011.
Casper Elgaard vil i sit indlæg tale om, hvordan man bliver vinder gennem sikkerhed og samarbejde.
[add:38]