23948sdkhjf

DEBAT: Mere om færge-lukning

Synd for dem, der er ansat på Mols-Linien, men godt for os, der lever af at køre og får penge for det. Plus at vi kan holde et helt hvil hver vej.

Flemming Pedersen
Udsigten 8
8500 Grenå

Hvis de store firmaer absolut vil have deres trailere over den vej, hvorfor køber de så ikke ruten? Den er da helt sikkert til salg, hvis nogen ønsker at drive den videre.

Det kan aldrig være den danske stat, og dermed alle danske skatteborgere, der skal betale for det.

Hvis jeg ikke kan få min virksomhed til at give overskud, så bør jeg vel også have tilskud af staten...?

Til jer store operatører....tag jer en tudekiks og kom videre .


Poul Petersen
Tårupvej 35, Taulov
7000 Fredericia

Klart at rederiet "Færgen" ikke er interesseret. Her er det jo også Clipper, der står bag. De har jo den insiderviden, der er nødvendig, fra Mols-Linien.

Hvis staten har blot den mindste interesse i at opretholde Aarhus-Kalundborg, bør man enten gå ind og støtte Mols-Linien, eller gå ind som storaktionær i selskabet.


Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Kombiruten Århus-Kalundborg lukker, og straks står alle i kø for at fremture med det ene øf om dit og det andet øf om dat. Fælles for alle er, at man pludselig indser, hvad der kan opstå af såkaldte "problemer".

Ingen vil betale den faktiske kostpris for en transport, og flere og flere vognmænd tør, vil eller kan ikke sige stop. Konkurrencen fra udenlandske og udflagede køretøjer vokser dag for dag med accept fra både regeringen og andre myndigheder.

Prisdumping og udbredt brug af udenlandske køretøjer kunne være en medvirkende årsag til, at kombiruten Århus-Kalundborg nu lukker.

Derfor er det rent hykleri, når flere nu retter henvendelse til transportministeren omkring lukningen af omtalte færgerute. Det er nemlig sandsynligt, at vi taler om præcis den samme "gruppe", der i en årrække har ødelagt alle former for fair og

lige vilkår for branchen.


Dan F. Jørgensen
Næsbyhave 109
5270 Odense N

[add:255]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063