23948sdkhjf

Pris til første transportledere

Det første hold på den nye lederuddannelse for transportbranchen ved Århus Købmandsskole blev den første modtager af FDE Fondens talentpris.

Den helt nye lederuddannelse for transportsektorens medarbejdere, kaldet ”Praktisk lederuddannelse for transport og logistik”, er udviklet i et samarbejde mellem brancheforeningerne International Transport Danmark (ITD) og Danske Speditører samt Århus Købmandsskole.

Formålet med uddannelsen er at give transportbranchens medarbejdere en mulighed for teoretisk viden, men også praktisk at arbejde med egentlig ledelse som tema.

Uddannelsen er målrettet ledere og mellemledere i mindre og mellemstore transport- og logistikvirksomheder og henvender sig således til medarbejdere, der har et egentligt lederansvar, men som ikke har nogen formel lederuddannelse.

Det første hold med 18 deltagere startede i efteråret 2010 og forventes afsluttet april 2011.

»Vi har i FDE Fondens bestyrelse fundet, at hele holdet på den nye lederuddannelse fortjener en påskønnelse for deres deltagelse i uddannelsen og håber, at rigtig mange andre medarbejdere, der også har et lederansvar uden en formel lederuddannelse som baggrund, vil følge trop og i de kommende år og følge denne eller tilsvarende uddannelser, så vi får vores mange talenter frem i lyset og gjort endnu dygtigere,« sagde fondens formand, Jens I. Petersen, da prisen blev uddelt på ITD's generalforsamling i Padborg i lørdags.

Med talentprisen følger et legat på 50.000 kr., der skal bruges til en afsluttende faglig studierejse for hele holdet på den nye uddannelse.

[add:243]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101