DEBAT: Ministeren giver igen
Kære Per Rasmussen
Jeg har læst en artikel på www.lastbilmagasinet.dk den 14. marts 2011, hvoraf det fremgår, at du mener, at mindre overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne ikke bør straffes. I artiklen er du bl.a. citeret for at mene, at det er urimeligt, at det sanktioneres med en bøde pa 3000 kr. til chaufføren og 6000 kr. til vognmanden, hvis chaufføren kører 10 minutter længere end de tilladte 4 1/2 time, førend der holdes pause.
Tilsvarende finder du det heller ikke rimeligt, at en chauffør skal holde 11 timers hvil efter en arbejdsdag pa 9 timer plus pauser, hvis han kun er en halv time fra at være hjemme.
Køre- og hviletidsreglerne hører under Justitsrninisteriets område, og da artiklen efterlader det indtryk, at der i dag ikke eksisterer en tolerancegrænse i forhold til mindre overtrædelser, synes jeg, at der kan være behov for at rydde eventuelle misforståelser af vejen.
Overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen straffes efter et gradueret bødesanktionssystem, som blev indført ved lov nr. 557 af 24. juni 2005. Af forarbejderne til den pågældende lov fremgar det bl.a., at der for så vidt angår føreren fastsættes en bøde på 100 kr. for hver gang den fastsatte grænse for køretid eller hviletid overskrides med 1 pct.
For ejeren/brugeren fastsættes en bøde, der er det dobbelte af bøden til føreren, dvs. 200 kr. pr. pct. reglerne overskrides. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der gælder en generel tolerancegrænse pa 5 pct., således at der kun rejses tiltale i sager om overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid, hvis overskridelsen har været pa 5 pct. eller mere.
Dette indebærer, at den første bødeposition for en fører er på 500 kr., mens den første bødeposition for ejeren er på 1000 kr.
Den nævnte tolerancegrænse betyder bl.a., at der ikke rejses tiltale i forhold til en fører, der overtræder reglen om maksimal køretid uden pauser på 4 1/2 time med 10 rninutter, da en sådan overskridelse udgør mindre end 5 pct. Hvad angår det andet eksempel, som nævnes i artiklen, bemærkes, at den maksimale daglige køretid efter køre- og hviletidsforordningens artikel 6, stk. 1, er 10 timer. Tolerancegrænsen indebærer, at overtrædelser heraf først sanktioneres, når overskridelsen er på 5 pct. eller mere, dvs. 30 minutter eller mere.
Der gælder således allerede i dag en bagatelgrænse i forhold til mindre overtrædelser af reglerne om køre- og hviletid, og der er derfor efter min opfattelse ikke behov for at ændre på reglerne.
Lars Barfoed,
justitsminister
[add:250]