23948sdkhjf

DEBAT: Kan det virkelig passe?

Politiet er langt om længe kommet i gang med at holde kontrol, og det er vi nok mange, der har ventet på længe. Der var kontrol ved Støvring for et par måneder siden hvor der skulle være kontrolleret ca. 125 lastbiler, ud af disse er der ca. 100 biler med fejl i henhold til køre- og hviletidsbestemmelserne, ligeledes var der en kontrol i Rødby for nylig, hvor der var fejl på 8 af 10 lastbiler.

Så er det, at jeg begynder at tænke, kan det virkelig passe, at der er så mange overtrædelser af køre- og hviletiderne? Med så mange fejl må der være rigtig mange fejl, som intet som helst har med trafiksikkerheden at gøre, som jo er det overordnede formål med køre- og hviletiderne.

Så jeg mener, politiet bør komme med nogle tal, der viser, hvad der er bagateller, og hvad der er "rigtige" overtrædelser. Skulle det vise sig, at vi lastbilchauffører har så mange fejl, at vi er til fare for trafiksikkerheden, som politiet her ligger op til, så skal der mange flere kontroller til.

At jeg måske er kommet til at tænke på, hvad de her kontroller handler om, er nok det, at jeg kom i en kontrol ved Toftlund for ganske nylig. Fint, ingen problemer i det, jeg mente ikke, at der var noget at komme efter... meeen jeg blev meget klogere... efter en tid fandt politiet en fejl den 24/2, hvor jeg fik besked på, at jeg kun har holdt et dagligt hvil på 8 timer og 10 minutter. Hermed er jeg nu sigtet for at mangle 50 min. i at holde et gyldigt dagligt hvil, og det må nok siges at være det, man kalder for en alvorlig fejl, som selvfølgelig skal give en bøde.

Jeg ser nu anderledes på min "alvorlige fejl". Problemet med de manglende 50 min. er, at de ligger i næste 24 timers periode. Der er således ingen påstand om, at jeg ikke har holdt i minimum 9 timer uafbrudt, men reglerne er således, at man skal have afholdt sin køretid samt div. pauser, og man skal holde sin daglige hviletid, inden der er gået 24 timer. Derfor kan jeg nu se frem til en ikke ubetydelig bøde (sigtelsen kunne også lyde på 50 min. overskridelse af 24 timers reglen, men så er der jo ikke nogen sag, idet det så er under 5 %).

Mit spørgsmål er så: Hvad er formålet med politiets kontrol? Er det, at de fylder i statistikkerne, eller er det pengene? Det kan da ikke være trafiksikkerheden?

Så er det i øvrigt tankevækkende, at en bøde for en ubetydelig fejl på køre- og hviletiden som den, jeg lige har beskrevet, kan koste mange tusinde kroner til både chauffør og vognmand, men hvis en udenlandsk bil skulle snige sig til at køre lidt indenrigskørsel i Danmark, så er bøden omkring 4000 kr.


Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:38]

[add:245]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078