88 sager med miljøzone-snydere
Siden de nye miljøzoner i de største danske byer trådte i kraft sidste sommer og efterår, har politiet været ude med bødeblokken 88 gange over for vognmænd, der har kørt i zonen med "forældede" lastbiler uden påkrævet partikelfilter. Det oplyser justitsminister Lars Barfoed i et svar til Folketinget.
Københavns Politi har oplyst, at der i perioden fra den 1. juli 2010 til den 1. februar 2011 har været 58 køretøjer involveret i sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af reglerne om kørsel i miljøzoner.
Østjyllands Politi har oplyst, at der i perioden fra den 1. sep-tember 2010, hvor miljøzonen i Århus trådte i kraft, til den 1. februar 2011 er optaget 24 anmeldelser.
Fyns Politi har oplyst, at der i 2010 er optaget i alt 5 rapporter, og at der foreløbigt i 2011 er optaget 1 rapport om overtrædelser i miljøzonen i Odense.
I miljøzonen i Aalborg er der endnu ikke registreret nogen overtrædelser, oplyser Nordjyllands Politi.
[add:237]
[add:249]