23948sdkhjf

Ny Renault til LMT Transport

LMT Transport i Hedensted har for nylig fået leveret en Renault Premium Road 380.18 med Euro5-motor, opbygget som fragtbil .

Lastbilen er fra fabrikken udstyret med luksus-førersæde, Zenon-forlygter, Optidriver+ automatgearkasse, radio med MP3-afspiller, bundrude i sidedør, køleskab under køje, læderrat og luksus-solskærm.

Bilen er solgt af Trucks Noer A/S Kolding, som har stået for tilslutningen fra opbygger samt montering af kaffemaskine, walkie, lygtebøjle og lys.

[pic:16529]Jysk Lad og Hydraulic ApS i Hedensted har stået for opbygningen af fragtladet, og af ekstra udstyr kan nævnes 2 værktøjsskabe under ladet samt en specielt fremstillet bund med lukkede profiler, fremstillet af Jysk Lad og Hydraulic.

Jesper Kjærsgaard, direktør hos LMT Transport, lægger ikke skjul på at sikkerhed er i højsæde hos LMT og det var derfor et stort plus med sideruden i passagerdøren.

Og så er det vigtigt med et godt automatgear - det skal gøres nemmest muligt for chaufføren i det daglige arbejde.

Den nye Road bliver en del af LMT Transports flåde på 11 biler, som er letgenkendelige på de danske landeveje med det karakteristiske røde/gule førerhus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099