Hidtil har det kun været København, Odense, Aarhus og Aalborg, der har haft lov til at indføre miljøzoner, men den nye lov om miljøbeskyttelse åbner op for flere byer, hvis de kan dokumentere problemer med luftkvaliteten.

»En miljøzone er et stort indgreb over for erhvervslivet og transportbranchen, da det øger omkostninger, og derfor skal man kun indføre zonerne, hvor man reelt kan dokumentere problemer med luftkvaliteten i byerne,« siger erhvervspolitisk konsulent i DI Transport Rune Noack.

»Samtidig kommer store dele af partikeludledningen fra andre kilder end lastbiler og busser, og derfor er vi heller ikke tilfredse med, at Miljøstyrelsen vil tillade nye miljøzoner på baggrund af modelberegninger og partikelmålinger i blot fire uger. Man bør stille større krav til dokumentationen, inden man indfører miljøzoner,« siger Rune Noack.

Omvejskørsel er et problem

I henhold til loven skal der indføres transitruter gennem miljøzonerne, hvor der er tale om varer i international transit. I Aarhus og København er transitruterne lagt, så det betyder store omvejskørsler.

»Transitruterne er nødvendige, men vi synes, det er lidt mærkeligt at lave en miljøzone for at forbedre luftkvaliteten, samtidigt med at man laver tranistruter, der tvinger de mest forurende lastbiler og busser ud på en større omvej, så de udleder endnu flere partikler end højst nødvendigt,« siger Rune Noack.

Godt med mærkekrav for udlændinge

De udenlandske lastbiler og busser har været underlagt samme krav til partikelfilter som danske køretøjer, men har ikke haft krav om et egentligt miljøzonemærke. Det laver Miljøstyrelsen til gengæld nu om.

»Vi er meget tilfredse med, at udenlandske lastbiler også skal have et miljømærke, da det gør det nemmere at kontrollere og dermed sikre en mere fair konkurrencesituation, men på sigt bør man have ens regler i EU, så vi undgår en situation, hvor hver by eller hvert land har sit eget mærke,« siger Rune Noack.

[add:247]