100 nye trailere på vej til Freja
Ikke mindre end 38 stk. gardintrailere står og skinner som sølv i vintersolen på Schmitz Cargobulls plads i Padborg. Nyanskaffelsen er en del af en større levering på i alt 100 trailere til Freja Transport & Logistics.
Det er alle tre-akslede gardintrailere, der er udrustet til både vej- og søtransport samt til banen. Trailerne har også det efterhånden nødvendige XL-lastsikringscertifikat. Trailerne har gennemgående surring i den udvendige kantliste, hydraulisk hævetag og kæpstokke med magasin.
Trailerne er udstyret med Schmitz Cargobulls egen fremstillede aksel, ROTOS®. Nogle af trailerne er bygget med en akselafstand på 8130 mm., de såkaldte Nordic modeller. Nordic trailerne, som navnet siger, er speciel fremstillet til det skandinaviske marked og en perfekt kombination med bogie-trækkere.
Trailerne skal køre i fast kombination til Norge, hvor Freja Logistics har stor fremgang og hvor der skabes nye løsninger.
[add:209]