23948sdkhjf

Vognmand i maritimt samarbejde

Endnu en farve føjer sig til transportpaletten i Viby, hvor Uno Transport netop har indledt et samarbejde med rederiagenten Neptumar. Neptumar er allerede flyttet ind hos Uno Transport, som især forventer at blive stærkere på oversøiske transportmarkeder som Sydafrika, USA, Mellemamerika og Sydamerika.

"Vi kan tilbyde kunderne mere i morgen, end man kunne i går. Det er facit, når Neptumar og Uno Transport i fremtiden arbejder tæt sammen. Uno Transport er specialisten på lastbiltransport, og Neptumar står stærkt over for rederierne med søtransport,” siger Poul Holmboe og direktør Kim Uno Mogensen, der står bag samarbejdet.

For at få plads til linjeagenturvirksomheden og nye medarbejdere har Uno Transport skaffet sig betydeligt mere plads. Kontorlandskabet er udvidet fra 150 til næsten 250 m2.

Her huserer blandt andre Poul Holmboe og Helge B. Olesen, som er gamle kendinge i transportfaget. Poul Holmboe vil være en af nøglepersonerne i den fremtidige udvikling af forretningen og samarbejdet.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078