DEBAT: Klokken er 12.30
De planlagte ændringer af godskørselsloven har fået et par læsere til at give deres mening til kende:
"Billigere at starte som vognmand" - nu må DTL se at komme ud af hullerne. Hvis vi vil have respekt for vognmandsbranchen og det arbejde, vi leverer, skal vi hæve kravene, ikke sænke dem. Det er i forvejen for nemt at blive vognmand.
Men dér, hvor skoen trykker, er nok, at speditørerne snart kun har vognmænd, der også kan regne tilbage, at ringe til, og det er jo noget skidt.
Morten Hansen
Øvejen 10 B
4532 Gislinge
Det vil jo kun bevirke, at der kommer flere "batmænner" ind i branchen, som kan det hele. Og skulle det så ske, at de må lukke, ja, så behøver de jo kun at stille med 70.000 kr. igen, og så kan de starte igen. For de kan jo nok ikke nå at tænke over, hvad der var grunden til, de måtte lukke (kørt for billigt). Det er da helt hen i skoven.
Men det kan jo være, ministeren vil aktivere alle de chauffører, der kørte på en lokumsaftale, hvor vognmanden alligevel gik konkurs. Så skal det nok blive godt, for de vil køre lastbil for enhver pris.
Klokken er 12.30 i transportbranchen. Så det er efter min mening den forkerte vej - igen igen.
Lars Jørgensen
Åbenråvej 14
6340 Kruså
[add:243]