DEBAT: Vinterdæk - selvfølgelig
Vinterdæk eller ej - redaktionen har modtaget yderligere et par debatindlæg:
Ja, men det er jo det, som jeg har sagt tidligere - akademikere er de klogeste, for de kommer med alle deres udtalelser pga. teoretiske beregninger, og hvis de ikke passer, så laver man bare nogle nye, så passer de formentlig på et tidspunkt.
Men i min verden er det nu sådan, at har man brækket et ben, så går man til lægen, er man sulten, går man til bageren eller slagteren. Er man vognmand, gør man sine erfaringer, og det har slagteren, lægen og bageren også gjort, og det er dér, man bliver eksperten, det er jo dig, der bruger materiellet, og ikke Trafikstyrelsen.
Nogle af dem ved sikkert ikke, hvordan en lastvogn ser ud, og i hvert fald ikke twinstyr eller puscher eller for den sags skyld bogie. Men det må man sikkert vænne sig til, for når man sætter embedsmænd på pladser på tværs af faggrænser, så får man jo også inkompetente redegørelser pga. manglende praktisk viden.
Niels Jørgen Nielsen
Lyrevej 8, Vorup
8940 Randers SV
Du har ikke læst nok, du må dygtiggøre dig. Nej du har ret, det lyder som et stykke af Holberg: "Erasmus Montanus". Man kan blive så klog, at man kan undvære hovedet.
Selvfølgelig skal man køre på vinterdæk, alt andet er uforsvarligt og egoistisk. Det er jo andres ve og vel, man bringer i fare. Det gælder selvfølgelig lastvogne, såvel som person- og varevogne.
Hans Jørgen Jensen
Industrivej 5
4632 Bjæverskov
[add:242]