Ny gardintrailer til Michael Sørensen
Michael Sørensen i Sabro har fået leveret deres helt nye flotte tre-akslede gardintrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.
Der er tale om en tre-akslet gardintrailer, som er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket giver et ekstra stabilt chassis. Bunden er lavet af 30 mm hårdttræsplanker, som er nedlagt i galvaniserede omega profiler, og traileren er lastsikret med 2x13 binderinge i kantskinnen, T-suring og 3x6 sokler, der flugter på tværs. Gardintraileren er egnet for 34 stk. europaller og har en totalvægt på 40 ton.
[pic:16406]Traileren har et 2-leder trykluft-mekanisk bremseanlæg samt BPW-aksler med tromlebremse. Der er ligeledes monteret hævetag, og bagdørene er med dobbeltstang-lukker. Skydegardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug. Toprullere i slagfast plast med stålkuglelejer. Rustfrie overcenter lukkere for ca. hver 600 mm.
Derudover er traileren udstyret med underkøringskofanger og cyklistværn, der lever op til de danske regler.
[add:243]