Nytårsudtalelse fra FDL:

Man behøver ikke de store forkromede statistikker for at konstatere, at 2010 blev ikke noget afgørende positivt vendepunkt for de ”danske” vognmænd. Uanset hvad der siges og skrives, kan vi konstatere, at krisen overordnet set slet ikke har sluppet sit tag i transportbranchen.

Bygge- og anlægskørslen er på grund af historisk lav aktivitet i byggebranchen tvunget i knæ, og i den øvrige del af branchen raser konkurs-bølgen videre med uformindsket styrke.

Selvom der i de øvrige dele af branchen momentvis har kunnet spores enkelte lyspunkter i form af bedre beskæftigelse, har det ikke givet branchen det nødvendige løft i hverken beskæftigelse og indtjening for at konkursbølgen flader ud. Hvor den lave beskæftigelse i bygge- og anlægskørslen alene er affødt af tomme ordrebøger hos entreprenørerne, er det ikke alene nedgang i transportmængden, der er skyld i, at den øvrige del af branchen ikke fik et livsnødvendigt løft i indtjeningen i 2010.

Den manglende indtjening skyldes reelt ikke mangel på gods som sådan, men i allerhøjeste grad konkurrencen fra de udenlandske og især fra østeuropæerne, som af lutter nød træller for de store transportkoncerner her i landet. Østeuropæerne er ikke blot her i landet endnu i stort antal, men er prismæssigt på et niveau, som placerer danske vognmænd lysår fra at kunne konkurrere. Det er mit største ønske, at dette i de kommende år må ændres i danske vognmænds favør.

Med slet skjult jubel har året gang på gang vist, at ITD, DI Transport og ikke mindst de danske speditører ved deres lobby-arbejde har formået at trænge deres rædselsscenarie om kontrol overhovedet mere og mere i baggrunden. Senest i forbindelse med registrering af udenlandske transportarbejdere i RUT-registret. Med ingen kontrol overhovedet ligger vejen for kontrolfri cabotage-kørsel åben for deres fødder. Dermed er deres største juleønske faktisk opfyldt.

Det nærmest skriger til himlen i Børsen at se DSV-direktør Jens Bjørn Andersen citeret for at juble over det bedste kvartal nogensinde (3. kvartal 2010). Med al den snak om de stores misbrug af billig udenlandsk arbejdskraft undrer det mig, at de landsdækkende medier ikke interesserer sig for arbejdsmetoderne hos de store speditører og kørsels-rekvirenter. Der er ellers nok at tage fat på.

Den eneste redning for stumperne af et dansk vognmands-erhverv i opløsning er, at de østlændinge, der blæses på, når der ikke er brug for dem, siger at nu er nok altså nok.

Man må håbe, at de, mens de af nød har tilbragt julen og nytåret på en øde rasteplads langt væk fra de sociale faciliteter, som de danske opdragsgivere stiller til rådighed for deres egne chauffører, kommer til den konklusion, at bægeret af ussel behandling er fuldt, og at de vender snuden, så snart de har råd til dieselolien hjem.

Vi kan med lethed konstatere, at end ikke julen og nytåret kan kalde på speditørernes og de store transport-koncerners medmenneskelighed over for de vognmænd og chauffører. Beviset findes på rastepladserne rundt om i Danmark.

Der skal fra FDL lyde en opfordring til de rene danske vognmænd om ikke at miste modet. Kæmp videre for det, der engang var dansk stolthed, nemlig det danske vognmandserhverv. Skal vi have genskabt en fremtid for danske vognmænd, så kan det kun ske ved egen hjælp sammen med andre ligesindede

Vi skal ikke forvente nogen hjælp fra andre organisationer og foreninger. For de er branchens 5. kolonnefolk, der opfatter os som håbløse romantikere, der lever i en uvirkelig verden. Jeg vil gerne leve i en uvirkelig verden, hvis alternativet er grænseløs udnyttelse af mennesker i nød, som ikke har mulighed for at sige fra, når de nu engang er lokket herop med løfte om guld og grønne skove.

Det store spørgsmål er, hvilken forskel er der i realiteten på alfonserne på Vesterbro og dem, der hidkalder østlændinge i overflod for styring af prisen på transporter. Forskellen er, at luderen på Vesterbro har værelse med varme. I øvrigt kan man undres over, at prisen for fremtrædende og politisk korrekte danske industrivirksomheder, som Lego, Grundfos, Danfoss m.fl. er så vigtig, at det gerne må gå ud over fattige østvognmænd og chauffører.

Det står i skærende kontrast til det socialt bevidste billede, de nævnte firmaer fra tid til anden slår så meget på, når de udtaler sig i medierne. Derfor bør vi alle, som danske forbrugere, i 2011 søge at påvirke slutbrugerne, så der kommer et folkeligt krav om, at også transportsiden skal være omfattet af ordentlig løn og sociale forhold.

FDL ønsker godt nytår til alle de kolleger, der har støttet op om foreningens arbejde for den lille og mellemstore danske vognmand – ham med danske chauffører og danske nummerplader på lastbilen.

Christian Jensen,
formand for FDL

[add:176]