Debat: Stil politikerne til ansvar
Redaktionen har modtaget et par debatindlæg som kommentarer til indlægget fra Per Johansen her på siden i fredags:
Nej nej, Per, der tager du fuldstændig fejl, de udenlandske chauffører har deres egne regelsæt at køre efter. Det ligger da klart efter den omtale, der har været omkring højresving og miljøzoner - hvorfor skulle de så rette sig efter overhalingsforbud?
Der er måske lidt problemer nu, men hvad tror I, der sker, når det bliver sommer, og turisterne kommer på vejen? Ja, jeg spørger bare.
Man burde stille de politikere, embedsmænd, og hvem der ellers synes, det er en god ide, til ansvar for evt. ulykker, som fremkommer ved en sådan håbløs skrivebordsfremkommet lov.
Niels Kr. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup
Det er fuldstændig galimatias, dét der er blevet lavet med overhalingsforbud. Der skulle være et krav om, at man skulle køre mindst 85 km/t. Det kan ikke hjælpe, der ligger en kassevogn med trailer, der kun kører 70 km/t.
Og så skulle sværgods-mølletransporter forbydes at køre omkring Århus i myldretiden. Og de holder heller ikke den rigtige afstand til hinanden.
Kristian Andersen
Gunnerupmosevej 6
Randers SØ
[add:240]