Nyt og energivenligt lysskilt
SRI Sign Solution A/S lancerer nu et nyt lysskilt - ifølge firmaet er det markedets hidtil tyndeste og mest fleksible af slagsen.
SRI Sign Solution A/S har selv stået for hele produktudviklingen, og med skiltets høje lysudbytte og den jævne og ensartede lysfordeling over hele fladen sætter skiltet helt nye standarder for LED-skilte til lastbiler, siger producenten.
Skiltet er forsynet med et patenteret LED-armatur med højeffektive SMD-lysdioder - deraf det høje lysudbytte. Den flotte og jævne lysfordeling skyldes det specielle lysledende mønster i frontpladen, der ligeledes er patenteret.
Med et strømforbrug på kun 9 til 14 Watt – alt efter størrelse - er skiltet samtidig et særdeles miljøvenligt alternativ til eksisterende lysskilte på markedet.
LED-skiltene er kun 6 mm tykke og dermed yderst fleksible og nemme at montere.
[add:237]