Slap heldigt fra frontal-sammenstød
Hvorfor en 41-årig kvinde kørte frontalt ind i en lastbil på Ringgade i Nordborg ved Sønderborg i går eftermiddag, vides ikke. Med sig i bilen havde kvinden, der er fra Sønderborg, sin 17-årige søn, skriver jv.dk.
Drengen klagede efter uheldet over smerter i brystet og blev efterfølgende fløjet til Odense Universitetshospital, men blev kun karakteriseret som "lettere tilskadekommen". Tilsyneladende slap altså både mor og søn yderst heldigt fra det voldsomme sammenstød.
Lastbilchaufføren var en 55-årig mand, som slap uden fysiske skrammer.
[add:180]