Snerydning ramt af konkurs
Rebild Kommunes vintervedligeholdelse kører i øjeblikket med et nødberedskab, idet en entreprenør med to af kommunens primære snerydningsruter er gået konkurs, skriver nordjyske.dk.
Derfor har de øvrige vognmænd i hast måttet omfordele ruterne imellem sig, mens kommunen forsøger at humpe sig igennem de øjeblikkelige snemasser med et amputeret beredskab.
I næste uge håber Rebild Kommune at være klar med nye aktører til at tage over for det konkursramte firma. Indtil da kan nyt snefald betyde ekstra problemer rundt om i kommunen, hvor enkelte veje og ruter kan risikere at blive forsømt pga. situationen.
[add:176]