To nye opbygninger til Kalle
CNA i Stilling har til Kalles Transport i København leveret to nye forvognsopbygninger fra Chereau.
Bilerne er opbyggede til både frost og køl i 7,50 meters opbygningslængde.
Kølekasserne er monteret med 3-fløjede bagdøre, hvor midterdøren er speciel fremstillet så den kan åbnes med liftpladen i arbejdsposition, ligesom den er fremstillet med ruller og glidehængsler så den ikke beskadiges selvom liften skulle ramme bunden af den ved en fejltagelse.
Desuden er opbygningerne med 2 stk. sidedøre. Som noget nyt er disse opbygget som skyde-døre, d.v.s. de ikke svinger ud og kommer i vejen for cyklister (eller lygtepæle m.v.), men glider ud og langs med siden af bilen. Dette gør også at chaufføren ikke skal tænke på om vind og blæst tager fat i døren.
[pic:16304]Indbygget alarm
Under sidedørene har Chereau monteret forstærkede trapper, så det er nemt at komme ind og ud af kølekassen. Trapperne er desuden monteret med alarm, så chaufføren fra kabinen vil blive advaret, såfremt trappen ikke er forsvarligt låst ved kørsel.
Endvidere er opbygningerne monteret med Chereau’s specielle længdeforskydelige skillerum, således at bilerne selv med single-temp kølemaskine kan køre med f.eks. frost i forreste rum og køl i bageste rum.
Der er også monteret lamel-gardiner ved alle døre, så kuldetab ved døråbninger undgås i videst muligt omfang.
[pic:16305]Derudover har Chereau udstyret bilerne med de nyest udviklede patenterede affjedrede rullebuffere. Disse gør at stort set alle skader ved dokning m.v. udgås.
Stået for komplet opbygning
Opbygningerne er monterede med Thermo King TS 300 kølemaskine med datalogger og en Zepro 2,5 t. lift med elokseret alu-plade samt radiostyring.
MAN i Greve har leveret MAN-chassis’erne og CNA/Chereau har stået for den komplette opbygning.
CNA forhandler ud over Chereau også STAS tip- og moving-floor trailere, VAN HOOL-tankvogne, BUSSBYGG special-kølevogne fra Norge samt er importør af COPMA lastbilmonterede- og marine-kraner fra Italien.
[add:237]