23948sdkhjf

Knud Hansen senior er død

Tidligere eksportvognmand Knud Hansen, Hellerup, er afgået ved døden i en alder af 91 år.

Knud Hansen blev født den 26. august 1919 i Stepping i Sønderjylland af dansksindede forældre og han voksede op på Seggelund Gård, syd for Christaiansfeldt.

Efter 2. verdenskrigs afslutning kom Knud Hansen tilbage til Danmark fra Sverige, hvor han opholdt sig under det meste af krigen.

I København fandt han sin elskede Yuki, som han blev gift med i 1949, hvorefter han på en ’’Longjohn’’ startede den vognmandsforretning, som siden skulle blive en af efterkrigstidens største private vognmandsforretninger med speciale i transport af letfordærvelige fødevarer.

Knud Hansen var pioner på flere områder. Midt i 1950'erne opfandt han rent faktisk containeriseringen ved at lave flytbare kølekasser, så han undgik at sende selve lastbilen med til UK med dansk bacon.

I 1960 står Knud Hansen for transporten af nødhjælp til de jordskælvsramte i Marokko, lige som Knud Hansen igennem mange år stod for transporten til alle Landbrugsrådets udstillinger i Europa, bl.a. Grüne Woche i Berlin og Anuga i Köln.

I 1962 forestår Knud Hansen transporten af ferske svineskinker til Libyen, hvor man for en sikkerhedsskyld monterede to køleanlæg på samme kølekasse.

Samme år bliver Knud Hansen eneimportør af de amerikanske Westinghouse Thermo King-køleanlæg og bliver dermed navngiver til Europas ældste Thermo King-forhandler i dag.

Thermo King-forhandlingen blev fra 1977 købt og videreført af Knud Hansens ældste søn, Knud Henrik Hansen, som i dag driver selskabet KH One stop A/S med hovedsæde i Padborg.

Knud Hansen sælger samme år vognmands- og speditionsforretningen til vognmand Svend Åge Barsøe, Rinkenæs.

Knud Hansen var igennem et langt liv et meget respekteret menneske både blandt forretningsforbindelser, kollegaer og organisationer.

Gennem de mange år i vognmandsbranchen har Knud Hansen flere tillidserhverv, herunder som bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Eksportvognmænd (FDE) samt Danmarks repræsentant i Transfrigoroute (europæisk organisation for temperaturregulerede transporter).

Knud Hansen sov stille ind i sit hjem i Hellerup fredag morgen og blev i går, i stilhed, bisat fra Haderslev Domkirke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079