Fodgængerbro styrtede sammen - én dræbt
En bilist mistede livet og tre blev kvæstet, da en fodgængerbro i Finland styrtede sammen i går eftermiddags, skriver tv2.dk.
Ulykken skete ifølge de finske redningsarbejdere, da en lastvogn med en kran på ladet kørte under fodgængerbroen i bydelen Laajasalo i Helsinki. Kranens arm var ikke sænket, og den strejfede broen.
Det førte til, at fodgængerbroen styrtede ned på en varevogn, der kom kørende efter lastbilen, og chaufføren af varevognen var dræbt på stedet.
Lastbilchaufføren og passageren i en taxa, der også blev involveret i uheldet, måtte efterfølgende også en tur på hospitalet.