Debat: Bevis for forskelsbehandling
Omtalen af og kommentarerne til en episode for et par uger siden med en litauisk chauffør og et højresvingsuheld har givet endnu en række debatindlæg fra læserne:
Havde denne episode udspillet sig i et hvilket som helst andet land med en beruset chauffør, ville han være havnet direkte i brummen, og bilen var ikke kommet videre med dén chauffør bag rattet.
Sagen beviser jo direkte, at det danske politi netop forskelsbehandler danske og udenlandske chauffører. Nu må det være tiden til, at politikerne får fingeren ud og kommer på banen!
Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup
Nu skal man jo lige passe på med at æde alt, hvad man læser, råt, bare fordi de omhandler en udlænding. Det omhandler også en ung pige, og hvor tit læser vi ikke om falske anmeldelser af voldtægt?
Mon ikke gerne politiet havde "knaldet" ham her, hvis der havde været noget om pigens snak? Og hvor er den knuste cykel blevet af? Underligt at ingen journalist har vist den frem for at dramatisere sin historie mest muligt.
Gert Thomsen
Buen
5700 Svendborg
Ja, jeg fik sgu også min kaffe i den gale hals, da jeg læste det. Denne ratholder har da grint hele vejen ud af landet og gør det sikkert endnu.
Det viser, at der nok engang bliver gjort forskel på danske chauffører og udenlandske ratholdere. Jeg har desværre selv oplevet det, da jeg af og til kører i polsk indregisteret lastbil. I Kødbyen var der en razzia en morgen. Min kollega (dansk) og jeg gik de lige forbi, og så er det, man har lyst til at gå hen og prikke dem på skulderen og høre dem ad, om vi ikke er gode nok.
Sørgeligt at det er blevet sådan. Og vi var nok ikke sluppet så billigt, hverken her i landet eller i denne ratholders hjemland.
Henrik Hansen
Østre Viaduktvej 2 D, st. mf.
6330 Padborg
[add:236]