23948sdkhjf

Debat: Dygtige sne-chauffører

Debatten om vinterkørsel på de danske veje, når der skal ryddes sne, giver stadig kommentarer fra læserne:

Jeg synes, det er dejligt, at så mange har reageret mod denne overlæge, som da fuldstændig har mistet jordforbindelsen. For det første er det dygtige chauffører og vognmænd, som udfører vinterbekæmpelse, og hvis vi går tilbage i tiden, er det svært at finde uheld, hvor det er chaufførens skyld.

Vores chauffører er underlagt nogle bestemmelser, som et fåtal ikke følger, og det gælder såvel vognmænd og chauffører, også fra det kommunale system.

Men tænk jer, denne overlæge kan efter 24 timers arbejde tage flyveren til Oslo eller en anden by og så arbejde videre dér, og hvis vi prøver at følge erstatningssagernes forløb, hvis en læge laver fejl - ja, det er sjældent, de bliver straffet, kun hvis pressen har fat i sagen, ellers sørger deres kollegaer for at få droslet sagen ned.

Dette gælder også vores ordensmagt, da det er deres kollegaer, som skal bestemme, om de har skyld. Vorherre bevares, hvor er vores ansattes retssikkerhed henne? For mig at se har de ingen.

Egon Sørensen
Industribuen 4
7730 Hanstholm

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095