23948sdkhjf

Debat: Undren over forbud

Det nye overhalingsforbud for lastbiler mellem Skærup og Århus gælder kun for lastbiler, og det vækker undrer hos en læser:

Der er skrevet del om disse "urimelige", lange overhalinger, som, nogen mener, lastbilerne gør sig skyld i.

Jeg havde ellers vænnet mig til den tanke, at nu må vi se, hvad der sker, når de der overhalingsforbud-skilte kommer op. De er på vej, endnu med gule sække over, og det er med stor undren, at man kan se, at forbudet gælder kun for lastbiler.

Det vil sige, at personbiler med campingvogne/skurvogne/, varevogne med trailere, der er læsset med små gravemaskiner/sand og andet grej, fine fruer i firehjulstrækkere med hestetrailere og busser, endda med trailer bagpå, gerne må overhale.

Da lastbilerne kommer til at køre i nogle grupper af måske 10 til 15 styk og med en hastighed, der nok vil være noget lavere end de 80 km/t, vi må køre, og da de før nævnte køretøjer også må køre 80 km/t, vil de naturligvis overhale, når lastbilerne kommer under de 80 km/t.

Derfor giver et overhalingsforbud kun for lastbiler absolut ingen mening. Den smule forståelse, jeg havde for dette såkaldte forsøg, er vendt til noget, der siger mig, at nogen gør grin med os i transportbranchen.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:238]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089