Miljøet til debat
I morgen er transportbranchens fremtidige miljøindsats til debat.
Det sker, når Transportens Innovationsnetværk holder en heldagskonference i København om, hvordan transportvirksomhederne bedst tackler de stigende miljøkrav, der møder branchen lokalt, nationalt og internationalt.
Konferencen giver nogle bud på de tiltag, der kan sættes i værk for at mindske erhvervets klima- og miljøbelastning. Deltagerne diskuterer også, hvordan man dokumenter indsatsen, og fx hvordan man sikrer en ensartet opgørelse af branchens CO2-belastning.
Blandt indlæggene er der også bud på, hvordan miljøhensynet kan indgå i indkøb af transportydelser, hvad en stærk miljøprofil betyder for transportkunderne, og hvordan man kan bruge en ny certificeringsordning til at skabe en ”grønnere” transportsektor. Sløret løftes også for, hvad den nye europæiske standard for opgørelse af emissioner kommer til at indeholde.
[add:180]