Ny overføringsanhænger til Give
Vognmand Bjarne Madsen, Give, har netop fået leveret en ny overføringsanhænger, beregnet til transport af containere.
Der er tale om en 3-akslet Kel-Berg overføringsanhænger med 3-vejs tip for transporter af 6-6,5 meter lange containere. Langvangerne er opsvejset til I-profiler/kasseprofiler med kraftige tiprør og tiprørsforstærkninger. Anhængeren er monteret med vridningsstabiliserende forstærkningsplader bagerst, samt ved tipstemplet.
Ca. 2/3 af anhængerens længde er fremstillet som 3-vejs tipramme, som er tipbar til 49 grader. Anhængeren er opbygget til containere med indvendige og udvendige ruller i størrelserne 160 mm og 220 mm.
Anhængeren er justérbar i bagenden til containere i længder af 6000 mm til 6500 mm. Der er monteret fire pneumatiske låse på tiprammen, som kan låses på den udvendige side af container-rammen.
[pic:16266]Akslerne er tre 9 tons BPW-aksler med tromlebremse og BPW luftaffjedring. Der er monteret en pneumatisk nedknækbar træktriangel,samt en ekstra værktøjskasse i venstre side.
Med hensyn til bagkofangeren er der fundet en speciel løsning, iden den kan forskubbes 300 mm bagud.
Vognmandsfirmaet Bjarne Madsen ApS har stor erfaring indenfor transportbranchen, idet firmaet allerede så dagens lys i 1910, og det er nu fjerde generation, der står i spidsen for virksomheden.
Opgaverne består blandt andet i transport af pallegods, køreplader, samt sand og grus. Desuden beskæftiger firmaet sig med container-udlejning, korn-kørsel i høstsæsonen, samt specialtransporter.
[add:238]