80 års erfaring hos Volvo i Århus
Værkstedschef Palle Rundberg og reservedelsekspedient Erik Thuesen har i den forløbne måned begge fejret deres 40 års jubilæum hos Volvo i Århus.
62-årige Palle Rundberg startede for 40 år siden som mekaniker hos Follmann & Rasmussen i Århus, og i løbet af fem år blev han værkfører i butikken. I dag er Palle værkstedschef hos Volvo Truck Center i Århus.
61-årige Erik Thuesen startede ligeledes for 40 år siden som reservedelsekspedient også hos Follmann & Rasmussen, og kunderne i området nyder stadigvæk godt af hans store erfaring, når det gælder ekspedition af reservedele hos Volvo Truck Center i Århus.
»Vi er utrolig glade for at have ansatte med så stor erfaring i vores firma,« udtaler filialchef Dan Gregersen.
»Det giver en stabilitet og ro, som vores kunder nyder godt af, og vi håber, at mange af vores medarbejdere ligeledes vil opleve både 25 og 40 års jubilæer her hos Volvo,« slutter han.
I efteråret 2011 indvier Volvo Truck Center i Århus ny filial i Logistikparken ved Brabrand.
[add:236]