23948sdkhjf

Scania vil fortsat satse på Motorgården

Der har i den senere tid verseret rygter omkring en eventuel lukning eller flytning af Motorgården i Silkeborg, der er Scania Biler A/S' afdeling for chassisopretning, opbygning og specialopgaver.

Som følge af afmatningen i lastbilbranchen de seneste par år har aktivitetsniveauet været vigende, men det er ikke udtryk for, at virksomheden er under afvikling – tværtimod, meddeler Scania.

»Det er vigtigt, at vi bevarer og styrker Motorgårdens mange kunderelationer, som for nogens vedkommende går flere årtier tilbage,« siger Scania Bilers servicedirektør, Jens Egeskov.

»Motorgårdens kunder er vigtige for Scania Biler – både de små og de store. Blandt de mest trofaste kunder er forsikringsselskaberne, der ser store fordele ved at oprette og reparere de ofte komplicerede og meget dyre køretøjer i tilfælde af skader. Det samme gør vognmænd og transportvirksomheder, der opnår mærkbare fordele ved at få skadede køretøjer hurtigt tilbage på landevejen i stedet for at vente på indkøb, opbygning og tilpasning af nyt transportmateriel,« fastslår Jens Egeskov.

[pic:16289]»Med vore forskellige specialafdelinger råder vi over stor ekspertise og stor fleksibilitet. Vi er naturligvis parate til at øge aktivitetsniveauet på Motorgården i takt med den stigende efterspørgsel, som vi heldigvis oplever i branchen i øjeblikket. Vi er desuden overbeviste om, at vores kunder også fremover vil værdsætte den ekspertise og service, som Motorgården altid har været kendt for,« siger Jens Egeskov.

Blandt de opgaver, som Motorgården især har specialiseret sig i, er alle former for opretninger af lastbil- og trailerchassiser, tippe- og hejselad, trucktårne, læsseudstyr, sneplove m.m. Samtidig har virksomheden stor erfaring i chassisforkortelser og –forlængelser, kranforstærkninger, akselmontering samt styretøjs-udmåling og –justering, sporing mv.

[add:237]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063