Generationsskifte hos AKA i Vejen
Familien Kristensen, som siden 1968 flittigt har udviklet og drevet virksomheden AKA A/S i Vejen, har som et led i et generationsskifte afhændet sit livsværk til Escherich Holding ApS i Skovlund.
AKA A/S, som sammen med alle de dygtige medarbejdere har stolte faglige og forretningsmæssige traditioner, ønskes videreført som selvstændigt selskab, men vil på sigt blive flyttet til Skovlund.
Escherich Holding ApS, som i forvejen ejer Danbox A/S, har pt. ingen planer om en produktsammenlægning af de to virksomheder, da de forretningsmæssige kompetencer hver for sig er unikke, oplyser selskabet.
Familien Kristensen vil i en overgangsperiode være tilknyttet firmaet for at sikre kontinuitet over for kunder og personale.
[add:236]