23948sdkhjf

ITD: Yver-dom imod al fornuft

Vestre Landsret har stadfæstet en dom, der tildeler en lastbilchauffør bødestraf for at have transporteret en so med forstørret yver. Bøden falder på trods af, at Fødevarestyrelsens egen dyrlæge undervejs overså det forstørrede yver.

Brancheforeningen International Transport Danmark (ITD) har taget aktivt del i sagen på den anklagede chauffør og vognmands vegne, da man finder, at sagen har principiel karakter.

”Vi finder det stærkt kritisabelt, at det ikke engang kan tillægges formildende vægt, når en dyrlæge inspicerer det pågældende dyr og ikke kan se det forstørrede yver. En sådan ansvars-bedømmelse er urimeligt streng og tager slet ikke højde for chaufførernes arbejdsvilkår,” siger juridisk konsulent i ITD Sandra Nørgaard.

Hun påpeger, at det i sagens natur er landmanden, der har det indgående kendskab til sine dyr og dyrlægen, der har den faglige ekspertise, mens lastbilchaufføren kun ser dyrene kortvarigt og oftest i grupper af fire-fem dyr, når de læsses om bord på lastbilen.

Regler bør revideres

I den aktuelle sag forklarede landmanden i retten, at han havde set soen med det forstørrede yver, men havde vurderet, at den var transportegnet. Derfor undlod han at videregive informationen til chaufføren. Under den efterfølgende transport blev dyrene omlæsset pga. en politikontrol, som konstaterede et defekt skillerum i lastbilen. Omlæsningen blev overværet af en af Fødevarestyrelsens dyrlæger, der ikke opdagede den syge gris. Først da dyrene var inde i stalden, blev det forstørrede yver opdaget af en politimand, og herefter blev det via embedsdyrlægen besluttet, at chaufføren skulle tiltales.

”Det strider jo mod enhver sund fornuft, at lastbilchaufføren, der hyres til at transportere dyrene og kun ser dem i ganske få sekunder under pålæsningen, dømmes på lige fod eller endda hårdere end landmanden, der har mulighed for at observere dyrenes sundhedstilstand igennem længere tid,” siger Sandra Nørgaard.

ITD vil nu gennem IRU, der er den fælles europæiske brancheforening for vejtransport, arbejde aktivt for at få ændret EU's transportforordning. Det er den, der regulerer transport af levende dyr, og efter ITD’s mening er det helt uacceptabelt, at det er lastvognschaufførerne, der skal afgøre, hvornår dyr er egnet til transport.

[add:234]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063