23948sdkhjf

Møde mellem transportminister og Kattegatkomitéen

Sidste måned, torsdag 7. oktober, mødte transportminister Hans Chr. Schmidt fem medlemmer af Kattegatkomitéen i Transportministeriet. 

Komiteens udsendte var komiteformand Jens Kampmann, regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, formand for KKR Midtjylland Anders G. Christensen, borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune og borgmester Nicolai Wammen, Århus Kommune.

Er aktuelle analyser tilstrækkelige?

Formålet med mødet var at få en drøftelse af, hvorvidt de igangsatte strategiske analyser er tilstrækkelige til at træffe en principbeslutning om en Kattegatforbindelse. Der var en meget positiv og konstruktiv dialog.

På mødet aftalte man, at Transportministeren snarest muligt får belyst status og fremtidsperspektiver for de igangværende analyser med henblik på at få en forventningsafstemning i relation til det igangsatte analysearbejde. Kattegatkomitéen er meget tilfreds med denne aftale.

Ser frem til status

På den baggrund ser Kattegatkomitéen nu frem til at få den lovede status for det analysemateriale, der forventes færdigt i henholdsvis 2011 og følgende år. 

Redegørelsen forventes at indeholde en stillingtagen til, hvorvidt der på grundlag af de allerede igangsatte analyser er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en principbeslutning om en fast forbindelse over Kattegat, og/eller om der vil være behov for yderligere analyser.

 

I det omfang, der skal gennemføres yderligere analyser, handler det om at få det synliggjort således, at dette arbejde snarest muligt kan igangsættes, lyder meldingen fra Kattegatkomitéen.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063