PEMA og JLS udvider samarbejdet
PEMA Last- og Trailerudlejning A/S og JLS A/S udvider samarbejdsaftale. Med virkning fra den 1. januar 2011 overtager JLS A/S driften af værkstedet, der er placeret i forbindelse med PEMA’s hovedkontor på Kokbjerg i Kolding. Aftalen omfatter samtidig, at alle de nuværende medarbejdere, der er tilknyttet værkstedet, overgår til JLS.
"Vi vil fremover intensivere vores markedsmæssige indsats omkring vort udlejningskoncept, i et marked vi nu igen ser i bevægelse og udvikling, efter 2 meget hårde år for hele transportbranchen,” udtaler Carsten Sørensen fra PEMA.
JLS vil fremover tilbyde de samme ydelser på værkstedet i Kolding som i dag tilbydes i deres eksisterende afdelinger.
” Vi har igennem længere tid forsøgt at få etableret et værksted i Trekantsområdet. Derfor er der virkelig tale om en win win situation for begge parter. Mange af vore faste kunder færdes dagligt i dette område, så derfor er det vigtigt at JLS også er repræsenteret her,” udtaler indehaver af JLS A/S Gert Andersen.
JLS har igennem mange år været servicepartner for forskellige udlejningsselskaber i Danmark. Det er nu anden gang i 2010, at JLS udvider deres aktiviteter.
I februar overtog de DTS på Industrivej i Padborg, efter at selskabet var trådt i betalingsstandsning, JLS har således fra den 1. januar 2011 56 ansatte på de 5 værksteder.
JLS A/S fejere i øvrigt 25 års jubilæum den 1.november 2010.
[add:209]