Debat: Vend cyklisterne
Det er træls at læse om de højresvingsulykker. Jeg spørger bare nu, nu hvor jeg har kørt lastbil i ca. 15 år:
Hvis man går på en landevej, går man imod trafikken. Hvorfor kan man så ikke bede cyklisterne om at køre imod på cykelstierne? Så kan vi alle se hinanden.
René Møller
Gl.Hobrovej 6
8920 Randers NV
Ikke nok med at spejlene måske ikke er indstillet korrekt, det kan jo sådan set være ligemeget, når mange synes, det er smart at køre med gardinerne trukket halvt for sideruderne og dermed dække i hvert fald nærzonespejlet, men også udsynet ud til siden.
Stod det til mig, så var det af med kørekortet lige på stedet eller et kørselsforbud. Og et kørselsforbud i et EU-land, burde gælde i hele EU.
Det er ikke fair, at en udlænding "kun" får et kørselsforbud i Danmark for noget, en dansk chauffør ville miste kortet på, for den danske chauffør kan ikke køre nogen steder uden sit kørekort, men den udenlandske kan køre i alle lande, han ikke har kørselsforbud i.
Gert Thomsen
Buen
5700 Svendborg
[add:209]