Anne E.: Tåbelig lov
De river sig i håret rundt om i EUs medlemslande. De kan nemlig ikke finde ud af, hvordan de skal indføre og håndhæve den nye lov om arbejdstiden for de selvstændige chauffører. Det viser den første undersøgelse, som nu er kommet fra Kommissionen.
»Der er sket lige, hvad jeg frygtede. Lovgivningen har ingen hold i virkeligheden, og nu har vi balladen,« siger Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.
Chaufførerne blev i juni omfattet af arbejdstidsreglerne og må derfor ikke arbejde mere end 48 timer i træk. Men ingen ved, hvordan man i praksis får chaufførerne til at overholde det.
»Den selvstændige chauffør kommer til at sidde lige så længe bag rattet, som han gør i dag. For han skal jo fortsat følge reglerne for køre- og hviletid. Den nye lov er simpelthen regulering for reguleringens skyld, et trist bevis på socialistisk formynderi,« siger Anne E. Jensen.
EU-Kommissionen har afvist at udstikke retningslinjer for indførelsen af loven.
[add:38]