23948sdkhjf

Ny manual imod lastbiltyverier

Tyveri af lastbiler, materiel, brændstof og indbrud med efterfølgende økonomisk tab, praktiske udfordringer og ærgrelser har været hverdagskost for transportvirksomhederne i Padborg.

På opfordring fra medlemsvirksomhederne i Padborg har Erhvervenes Hus Aabenraa og ITD siden marts i år arbejdet med den sikringsmanual, der netop nu er blevet offentliggjort.

Manualen er et konkret værktøj til transportvirksomhederne med hjælp til selvhjælp – således at hver enkelt virksomhed kan sikre sig mod tyveri og dermed være med til at øge sikkerheden i hele området.


Tjekliste

»Sikringsmanualen er målrettet vores medlemsvirksomheder i transportbranchen, men alle virksomheder kan bruge den som tjekliste til at sikre sin virksomhed,« fortæller Jan Hyldal Sørensen fra Erhvervenes Hus Aabenraa.

Sikringsmanualen stiller skarpt på den nuværende sikring i virksomheden og kommer hele vejen rundt om sikkerheden, lige fra hvem der er sikringsansvarlig, risikoområder og til mærkning af værdigenstande.

Det Kriminalpræventive Råd og Syd-og Sønderjyllands Politi har været med i samrådet under udviklingen af manualen. Sikringsmanualen er blot ét element i arbejdet med sikkerhed i Padborg området. Et andet element er erhvervsnabohjælp.


Tilbyder skilte

»Hvis transportvirksomhederne i Padborg tager manualen til sig og bruger den aktivt, tilbyder Det Kriminalpræventive Råd at opsætte internationale skilte med information om erhvervsnabohjælp som en præventiv indsats,« fortæller Jan Hyldal Sørensen.

»Vi håber således, at fokus på sikring af området vil skabe et bedre forebyggende samarbejde mellem transportvirksomhederne i kraft af erhvervsnabohjælp - særligt i nattetimerne.«

Sikringsmanualen bliver løbende opdateret på www.ehaa.dk og www.itd.dk på baggrund af feedback og nye ideer.

[add:209]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078