23948sdkhjf

Debat: Hvorfor køre 90 km/t?

Overhalingsforbud eller ej - tre læsere giver deres besyv med:

Denne debat om, hvad lastbiler må og ikke, er løbet helt af sporet. Selvfølgelig skal vi køre ordentligt, men debatten burde i stedet gå på, om vi skal frem eller ikke. Vi får ikke den respekt, som dette erhverv faktisk fortjener. Det er simpelthen os, der holder det hele i gang.

Jeg synes simpelthen ikke, det er i orden i det hele taget at beskæftige sig med en debat om, hvorvidt vi må overhale eller ej. Selvfølgelig må vi det. Der er kun én, der kan vurdere det, nemlig ham eller hende bag rattet. Så kan vi diskutere, hvor mange der er egnede til denne plads. Jeg ved da godt, at ikke alle mine "kollegaer" er de skarpeste, men det er jo så en anden sag.

Det er ikke vores skyld, disse langsomme overhalinger finder sted, det er fartbegrænseren osv. osv. osv. Tænk jer nu om, inden I laver disse spørgsmål til diskussionsemne og gør det interessant. Det gør også, at politi og andre af denne slags tror, det er okay at betragte os som noget fra en anden planet og tale til os som sådanne.

Husk, vi skal være her, personbilerne må være der... hvis der er plads, og de kan opføre sig ordentligt. Ret ryggen, rejs dig og vær bevidst om dit ansvar i trafikken, men også om din samfundsbetydning, som er andre overlegen.

Johnny Jensen
Kuskevej 29
4760 Vordingborg

Jeg kan ikke lade være med at komme med en kommentar angående de overhalinger, lastbiler laver. Det står virkelig skidt til med vores branche, man skulle tro, at der er fri hastighed og overhaling, og politiet gør ikke noget.

Jeg har oplevet flere gange, hvor en lastbil overhaler et sted, hvor der forbud, og der er en lang kø efter lastbilen, hvor politiet kører i køen, og de gør ikke en pind ved det, og hastigheden er faktisk 80 km/t på motorvej.

Hvorfor skal lastbilen med djævlens vold og magt køre 90 km/t, og på landeveje køres der også mere end det tilladte. Hvor er politiet henne? Er de til fodboldkampe for at holde ro og orden? Og så prioriterer de nok trafikken mindre.

Troels Vogt
Egeparken 36
6051 Almind

Det er fint med streamer på bagenden af lastbilen, hvor der tages afstand fra såkaldte elefantoverhalinger. Måske det hjalp at skrive tilsvarende på "SK-UA-PL-DE-RUS-sprog" også.

Det kunne også være en ide at se, hvad der sker i indersporet - om chauffører/turister hæver farten, og man kommer uforskyldt til at ligge i ydersporet. Her tænkes på, når man trækker ud for at give plads, og bilen i indersporet bare hæver farten og bliver liggende på indersiden.

Niels Kr. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup

[add:233]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047