23948sdkhjf

Forslag om mere objektivt ansvar sløjfet

Skatteminister Troels Lund har nu fjernet et forslag om endnu mere objektivt straffeansvar for vognmænd i det lovforslag om en ændring af toldloven, som tidligere er sendt i høring.

»Var regeringens oprindelige forslag blevet fremsat og vedtaget, var transportvirksomheder blevet straffet, hvis deres chauffører glemte at melde sig i tolden ved transport til Danmark fra et tredjeland – typisk fra Norge. Hidtil har det kun været chaufføren, der kunne blive straffet med bøde, hvis chaufføren glemte at anmelde sig. Men det element har regeringen nu fjernet, og det noterer DTL sig med tilfredshed,« siger chefjurist John Roy Vesterholm fra DTL.


Stigende problem

Årsagen til lovforslaget om objektivt straffeansvar i forslaget til ændringen af toldloven var, at det ifølge bemærkningerne til det lovforslag, der blev sendt i høring, ”er et stigende problem, at førere af lastvognstog i trafikken mellem Danmark og tredjelande (bl.a. Norge) ikke anmelder sig hos told- og skattemyndighederne ved ind- og udkørsel, som de er forpligtet til efter toldlovens § 18, stk. 1.”

[pic:16228]Sløjfningen af mere objektivt ansvar kommer blandt andet efter massive protester fra DTL og ITD.

»Det er et godt eksempel på det gode samarbejde, vi har med udvalgene i SKAT,« siger ITD’s formand, Mogens Therkelsen.

ITD gjorde allerede tidligt i efteråret Toldudvalget klart, at vognmændene ikke har nogen interesse i at undlade at anmelde godset til toldmyndighederne.

»Det er i alles interesse at følge lovgivningen, men vi er jo mennesker, og så kan der ske en forglemmelse eller en anden fejl,« siger Mogens Therkelsen.

[add:233]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057