23948sdkhjf

Ny anhænger til Farsø

Vognmand Hugo Nielsen, Farsø, har netop fået leveret en ny anhænger fra Lastas A/S i Hedensted. Der er tale om en ny KEL-BERG T510k, 3-akslet tip-anhænger.

Hængeren har en totalvægt på 24.000 kg. Chassiet er opbygget i langvanger, opsvejset til I-profil med kraftige tværvanger og forstærkninger. Der er monteret EU-godkendt underkøringskofanger, samt cyklistværn i højre side.

Køretøjet er udstyret med tre 9 tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring og 2-kreds tromlebremser. Tipcylinderen består af et 1 kreds hydraulisk, centermonteret tipstempel med et arbejdstryk på maks. 270 bar.

Da anhængeren hovedsageligt skal transportere korn og foderstoffer er der monteret kornudløb i bagsmækken, der er udført i aluminium.

Hugo Nielsen er et enmands-firma og transporterer også grus og sand, samt i ny og næ pallegods. Den nye anhænger afløser et 12 år gammelt køretøj. Hugo Nielsen har været vognmand i 34 år.

[add:232]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159