Loft for selvkørende bliver meget vanskeligt
Det bliver meget svært.
Det er – ultrakort sammenfattet – EU-landenes første tilbagemelding til EU-Kommissionen om, hvordan landene vil gennemføre en begrænsning af de selvkørende vognmænds arbejdstid på maks. 48 timer.
Kommissionen er ved at følge op på Europa-Parlamentets beslutning om at sætte et loft på 48 timer for selvkørende vognmænds arbejdstid.
Afviser retningslinjer
I et brev til medlemslandene spørger Kommissionen derfor om, hvordan landenes myndigheder har indført eller tænker sig at indføre og kontrollere reglerne om arbejdstid for selvkørende.
Selv har Kommissionen indtil nu afvist at udstikke retningslinjer. I stedet vil man vente og se, hvad medlemslandene gør og på den basis overveje, om der er behov for en indsats fra Kommissionens side.
»Under et statusmøde for nylig, arrangeret af den internationale transportorganisation IRU, om indførelsen af arbejdstidsregler for selvstændige i medlemslandene, kunne organisationer fra en række EU-lande næsten enslydende berette om, hvordan myndighederne overalt har problemer med at finde ud af, hvordan reglerne nemmest kan indføres,« oplyser DTL's EU-chef, Søren Hyldstrup Larsen.
[add:227]