Ny Lastas-sælger på Sjælland
29-årige Jacob Jørgensen er startet som salgskonsulent på Sjælland for Lastas A/S, hvor han skal varetage salget af DAF-lastbiler samt KEL BERG-, Ekeri- og Lamberet-trailere.
Jacob har arbejdet i Lastas-koncernen i de sidste fire år som salgskonsulent med udgangspunkt fra hovedsædet i Hedensted, men har tidligere i en periode arbejdet otte måneder som sælger i forbindelse med åbningen af Lastas nye afdeling i Greve. Han er uddannet biløkonom.
Jacob Jørgensen skal varetage salget øst for Storebælt, og ud over Sjælland indebærer det også salget af nye lastbiler og trailere på Lolland Falster og Bornholm.
»Jeg ser meget frem til at servicere alle vore kunder øst for Storebælt,« siger Jacob Jørgensen, der privat bor i Kolding.
[add:232]
[add:177]