40 års jubilæum hos HC Auto- & Dækcenter
HC Auto- & Dækcenter, autoriseret DAF-serviceværksted, Industrivej 40, Bramming, ruller 1. november frem til sit 40 års jubilæum, der markeres med reception i firmaet 5. november.
Virksomheden blev stiftet i 1970 af Hans Christian Lauridsen, der fortsat er med blandt de seks ansatte.
Først servicestation
Fra begyndelsen åbnede firmaet som servicestation midt i byen. Voksende køretøjer og pladsmangel betød, at der i november 1976 blev opført et 400 kvm. stort værksted med tilhørende privatbolig i Brammings vestlige industrikvarter.
Sideløbende med det nye autoværksted blev servicestationen fortsat drevet i bymidten, til den blev lukket i 1987 for at koncentrere aktiviteterne på Industrivej.
Alle biler
Her serviceres og repareres fortsat last-, person- og varebiler samt udføres dæk- og trailerservice. Applus Bilsyn er tilknyttet værkstedet.
Siden 1993 har virksomheden været autoriseret DAF-serviceværksted, og i 2002 blev værkstedet udvidet med ekstra 400 kvm. med stor loftshøjde. Samtidig med udvidelsen trådte sønnerne Peter og Christian ind som medejere af firmaet.
[add:222]