Flot DAF til Aulum
Vognmand Christian Dahl, Aulum, har fået leveret en ny DAF FT CF 85.360 4x2-trækker med Space Cab-førerhus, leveret af Lastas A/S i Hedensted.
Køretøjet er udstyret med DAF's MX-motor og er en 6-cylindret Euro5-dieselmotor på 12,9 liter, som yder 360 hk (265kW) ved 1500-1900 omdr. min. Drejningsmomentet er 1775 Nm ved 1000-1410 omdr./min.
Trækkeren er udstyret med en manuel 16-trins gearkasse med direkte kobling, og MX motorbremse. Brændstoftanken, der er af aluminium, rummer hele 850 liter.
Fladskærm med dvd
Indvendigt i førerhuset kan chaufføren blandt andet nyde godt af et luftaffjedret sæde med pneumatisk styret lændestøtte. Hytterne er monteret med radio/cd-afspiller, og instrumentbrættet er udført i træstruktur.
Af ekstraudstyr har vognmanden blandt andet fået installeret en ekstra stor alu-dørkplade, der er påsat skørter i begge sider, og der er endvidere monteret en fladskærm med indbygget dvd-afspiller i førerhuset.
[add:209]