23948sdkhjf

30 meters vogntog testes

Den store mængde trafik på de europæiske veje skaber større og større problemer. Hver eneste dag forstyrrer bilkøer trafikstrømmen på 7.500 km vej i og omkring europæiske byer – det svarer til næsten 10 procent af hele kontinentets vejnet.

Mellem 1995 og 2006 voksede godstransport med over tre procent om året. Dog var hovedparten af væksten på landevej, hvilket bidrager til det faktum, at vejtransport tegner sig for næsten halvdelen at al godstransport i EU.

EMS-projekt

For at opveje situationen har EU finansieret en række initiativer, der skal stimulere udviklingen af såkaldt intermodal transport – hvor gods transporteres gennem Europa på en kombination af tog, skib og lastbil.

I flere år har Volvo Trucks været med til at gennemføre et projekt, der hedder EMS (European Modular System), der fokuserer på øget brug af standardiserede lastholdere som f.eks. skiftelad og sættevogne, samt 20 og 40 fods containere, for at forenkle integrationen mellem forskellige transportformer. Systemet er baseret på de 25,25 meter vogntog der i lang tid har kørt i Sverige og Finland.

Stimulerer vækst

»Vi lobbyer vedholdende for, at EU skal tillade 25,25 meter vogntog i det kontinentale Europa også, da dette ville tillade øget brug at standardiserede lastholdere og derigennem stimulere en vækst i intermodale transporter,« forklarer Ulf Ehrning, transportanalytiker hos Volvo 3P, Volvo Trucks udviklingsafdeling.

Han forklarer, at fokus i øjeblikket er på at evaluere EMS-test foretaget i Holland og Danmark. Snart er det Tysklands tur til at teste EMS.

30 meter vogntog med 90 ton

Volvo Trucks udfører også egne forsøg med modulvogntog. For eksempel tester Volvo i øjeblikket 30 meter lange vogntog på 90 tons, der kører med tømmer i det nordlige Sverige.

»Vores tests viser en brændstofbesparelse på 20 % pr. ton/km ved at skifte fra konventionelle europæiske vogntog på 16,5 eller 18,75 meter, til modulvogntog på 25,25 meter. Og hvis man går op til 30 meter lange vogntog, kan man lægge en tilsvarende besparelse oveni,« siger Ulf Ehrning.

[add:228]

[add:222]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063