DTL: Gør som hollænderne
Holland dropper mauten for både personbiler og lastbiler. Det fremgår af en regeringserklæring fra den nye hollandske regering.
Penge til vejbyggerier skal i stedet komme fra brændstof-afgifter. Holland vil investere 500 millioner euro i vej- og bane-infrastruktur udover de allerede afsatte midler. Målet er at reducere de trafikale flaskehalse, for at spare samfundet for milliarder af euro i spildtid i bilkøer.
Derudover har den nye regering sat sig som mål at udbygge landets havne.
DK bør følge trop
»Holland er et godt forbillede i denne sag, og Danmark bør følge trop. Lad os undersøge, om den planlagte kørselsafgift i stedet kan konverteres til en afgiftsstigning på brændstof uden at give øget grænsehandel, vel at mærke. Kørselsafgifter på lastbiler er for dyre i administration set i forhold til provenuet, og de hjælper hverken på trængsel eller miljø. Afgiftsstigning på benzin og diesel vil give flere penge i statskassen, som – hvis det står til DTL – bør øremærkes investering og vedligeholdelse i vores infrastruktur,« siger adm. direktør i DTL Erik Østergaard og fortsætter:
»Trængsel og trafikpropper har en negativ effekt på værdiskabelsen i et samfund. DTLs medlemsvirksomheder lider hver dag under køer i trafikken, og det koster ikke bare penge og tid – det har også en negativ CO2-effekt, fordi det samlede brændstofforbrug på en tur bliver højere, når lastbilerne også skal holde i kø.«
[add:177]