23948sdkhjf

Bedre effektivitet og arbejdsmiljø med automatisk koblingssystem

Det automatiske koblingssystem MFC (Multi Function Coupling) fra VBG, der giver mulighed for hurtigere og nemmere sammenkobling af lastvogn og påhængskøretøj, er allerede en succes. Efter næsten to års intensiv feltprøvning hos vognmænd over hele Europa er man nu klar med en ny version af produktet, der muliggør automatisk tilkobling af hydraulik.

»Den ny udgave har været længe undervejs, men hos os går intensiv feltprøvning forud for enhver væsentlig produktlancering. Efter mange millioner kørte kilometer uden et eneste havari er vi nu parate til at sende produktet på markedet,« siger Per Mikkelsen, direktør for VBG i Danmark, der kan levere MFC med hydraulik fra slutningen af december.

»Det er allerede nu muligt at forudbestille systemet hos opbyggerne og dermed tænke det ind i køretøjer, der skal leveres efter nytår,« tilføjer han.

[pic:16185]Til- og frakobling på 9 sekunder

MFC gør det muligt for chaufføren at udføre samtlige handlinger ved til- og frakobling på kun 9 sekunder – uden at forlade førerhuset. Ved tryk på en knap igangsættes indstyringen vha. ultralydssensorer. Herefter sker automatisk tilkobling af påhængsvogn og alle øvrige forbindelser, mens chaufføren kan følge med i displayet på instrumentpanelet.

MFC forebygger dermed også tilkoblingsskader, der fører til buler samt ødelagte slanger og kofangere, og kan for nogle overflødiggøre bakkamera.

»Systemet indeholder en koblingsdel med integreret trækbjælke, display til indbygning i instrumentbrættet, trækkile samt tilslutningsanordning til elektricitet og pneumatik – og i den seneste version altså også hydraulik,« forklarer Per Mikkelsen.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062