Heldig udgang på voldsom ulykke
Et tysk vogntog var skyld i en alvorlig trafikulykke på Ørbækvej i Gislev på Østfyn, da lastbilen onsdag aften svingede ud på Ørbækvej og blev ramt af en personbil, der kilede sig fast under dollyen, skriver tv2fyn.dk.
Trods den voldsomme ulykke kom ingen personer noget til, men lastbilen blev efterfølgende sat i "arrest" hos en nærliggende vognmandsvirksomhed, da politiet kunne konstatere, at firmaet manglede flere nødvendige tilladelser, ligesom det kneb med at holde sig inden for køre- og hviletidsbestemmelserne.
»Det tyske firma er kendt i flere politikredse for tilsvarende sager,« siger vagtchefen hos Fyns Politi til tv2fyn.dk.
[add:229]