Prøv en V8'er
Har du lyst til at prøvekøre Scanias nye V8-modeller? Så er chancen der i uge 41 og 42, når en karavane af tre nye Scania V8’ere med den nye Scania R 730 i spidsen gæster aut. Scania-forhandler Stiholt A/S’ afdelinger i Ålborg, Sæby, Hjørring og Thisted.
Stiholt lægger ud med et stort åbent hus-arrangement lørdag den 9. oktober fra kl. 9.30 til kl. 15.00 på Ølgodvej 8 i Ålborg. Her får interesserede vognmænd og chauffører ud over prøvekørsel af den nye R 730 også chancen for at prøvekøre to af Scanias nye R 500-modeller med sættevogn.
Forskellige nyheder
Alle tre vogntog er læsset op til 48 tons vogntogsvægt, så prøvekørslerne bliver så realistiske som muligt. Ved Åbent Hus-arrangementet sætter Stiholt desuden fokus på en række andre Scania produktnyheder samt udstiller Palfinger-lastbilkraner og NTM-renovationsaggregater.
Har man ikke lige mulighed for at lægge vejen forbi Stiholt i Ålborg lørdag den 9. oktober, inviteres interesserede vognmænd og chauffører også til prøvekørsel af V8-karavanen i Stiholts Thisted-afdeling. Det sker lørdag den 16. oktober fra kl. 9.30 til kl. 15.00.
Er man forhindret både lørdag den 9 og lørdag den 16. oktober, er der stadig en chance for at få en prøvekørsel, for i løbet af uge 41 og 42 kører V8-karavanen nemlig rundt til Stiholts øvrige afdelinger. Her er det bare om at kontakte en af Stiholts lastbilsælgere og aftale tid for en prøvekørsel.
[add:228]