10 nye grønne til Fredsø
Fredag den 1. oktober rullede der 10 stk. nye Volvo-lastbiler ind på
Industrivej 3 i Nykøbing.
Det var Volvo Truck Center Thisted, som kom på besøg for at aflevere 10 nye, grønne Volvo'er til Fredsø Vognmandsforretning.
Iblandt de nye biler var der 5 stk. trækkere med hydraulikanlæg samt 5 stk. 4-akslede med trippel-bogie monteret med Sawo-kroghejs.
Alle biler er 460 hk. Euro5-motorer, udstyret med I-Shift-gearkasse og alkolåse monteret fra fabrikken.
Desuden er der Dynafleet-flådestyringssystem.
Alle biler er en forøgelse af Fredsøs vognpark, da de har fået ny
kontraktkørsel med slagteriaffald både i Danmark, Sverige og Norge.
Fredsø har siden 1995 købt nye biler hos Volvo i Thisted, og alle gange har det været sælger Børge Holm, som har stået for handlen.
[pic:16190]Denne gang var der et ekstra krav til levering, nemlig at alle biler skulle leveres senest 1. oktober 2010, men da handlen kom meget sent igennem, var det på forhånd en svær opgave.
Via gode samarbejdspartnere, Sawo, Nørresundby, Nordjysk Autolakering, Sæby, FL-BUUR Sesign samt Øgaard Lastvognsopbyg, Hjøllund, og Volvos egne værksteder i Brønderslev og Thisted lykkedes projektet.
En glad Benny Nielsen tog imod besøget fredag eftermiddag, da de 10 nye lastbiler rullede ind på firmaadressen.
Lørdag var der så overlevering til 10 nye chauffører, som firmaet havde ansat.
[add:227]