Redaktionen har modtaget denne kommentar til gårsdagens artikler her på siden om en chauffør, der kom økonomisk i klemme hos en vognmand:

Desværre er Thomas' sag ikke den eneste. Alt for mange af de unge bliver shanghajet ind i sådanne ansættelsesforhold uden at vide, at det for det første er ulovligt, og for det andet er skruebrækkeri.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i mine unge år, som nyudlært lastbilmekaniker, ikke var meget for fagforening, der var jo arbejde nok at få til en god betaling. Men da jeg startede som eksportchauffør i 1973, blev jeg ganske enkelt stillet stolen for døren og skulle meldes ind i en fagforening. Hvilken farve den havde, gik kollegerne ikke op i; hovedsagen var, at man blev medlem.

Dengang var der virkelig ordnede forhold i det firma, jeg blev ansat i - dog havde vognmanden det med at rette lidt kilometer, fordi »man afregnede efter banetarifkilometer«. Det betød ikke det store; men andre firmaer aflønnede med "turpenge".

Det

betød noget, især for de chauffører, der kørte Sverige og Norge.

Alligevel kunne en chauffør tjene 2500 kr om ugen. Det var mange penge dengang, hvor dieselolien kostede 35 øre literen. Siden har man jo så fundet ud af, hvor meget fagforeningen betyder for éns hverdag, og selvom de unge flygter fra LO-forbundene, vil de nok en dag sande, at det er nødvendigt at have en god organisation i ryggen, når man skal forhandle løn, for de fleste vognmænd har meget mørke briller på, når de ansætter folk til sådanne forhold, som Thomas har været udsat for.

De kan slet ikke se, hvad der står trykt bag på deres tilladelser.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

[add:191]

[add:173]